PLADS TIL PERSONLIGHED

En garderobe skal ikke bare rumme det, du ejer. Den skal passe til den måde, du lever på.

I denne walk-in garderobe har vi arbejdet med røget eg, åbne opbevaringsløsninger og specialindfræset belysning, der følger indretningens linjer. Her har både tøj, sko, tasker og accessories fået deres egen plads. Ikke ud fra en standardopdeling, men med udgangspunkt i kundens personlige behov og ønsker. Resultatet er en garderobe, hvor overblik og personlighed fylder lige så meget som selve opbevaringen.

  • Når garderoben matcher indholdet Nogle ting skal hænge, andre skal ligge – og favoritterne må gerne være lige ved hånden. Her er garderoben indrettet med forskellige opbevaringszoner, hvor lange og korte beklædningsdele, strik, sko og tasker har fået hver deres plads. De åbne hylder og rummelige skuffer giver mulighed for at organisere garderoben efter både behov og vaner.

  • Lyset er en del af håndværket Det specialindfræsede lys er ikke blot tilføjet garderoben – det er tænkt ind i selve konstruktionen. De præcise udfræsninger lader lyset følge møblets linjer, uden synlige armaturer, og fremhæver samtidig strukturen i den røgede eg. En detalje, der kræver præcision i både planlægning og udførelse – og som gør en mærkbar forskel, hver eneste gang garderoben bruges.

  • Blik for detaljen Et spejl er en selvfølge i en walk-in garderobe. Men placeringen er alt andet end tilfældig. Her er spejlet placeret, så det bliver en naturlig del af den daglige rutine, med tøjet inden for rækkevidde og mulighed for det sidste blik, inden man går ud ad døren. For os handler en velindrettet garderobe ikke kun om, hvor meget der kan være i den – men om, hvor godt den fungerer for dem, der bruger den.

ARKITEKTEN BAG PROJEKTET Lundhild Arkitekter

Udforsk flere cases

Forrige
Forrige

Skabt præcis til dette rum

Næste
Næste

Det maskuline køkken