MED UDSIGT OVER HORSENS FJORD
Med Horsens Fjord som en del af udsigten har Charlotte og Kim skabt et hjem, hvor arkitektur og indretning hænger tæt sammen. I samarbejde med Lundhild Arkitekter er køkkenet tænkt ind i boligens store, åbne opholdsrum.
Den sorte eg danner en markant bagvæg, mens den hvide køkkenø står som en skarp kontrast foran de store panoramavinduer. Et bevidst samspil mellem mørke og lyse flader, træets struktur og boligens rå beton – hvor køkkenet får sin egen karakter uden at konkurrere med udsigten.
-

Sort eg som arkitektonisk ramme Den sorte eg danner en sammenhængende skabsvæg, hvor opbevaring, arbejdsplads og de indbyggede ovne fra Gaggenau er integreret i et enkelt udtryk. Over for den mørke flade står den hvide køkkenø med sine rene, grebsfrie fronter. Køleskab og fryser fra Gaggenau i rustfrit stål tilfører en markant kontrast til den sorte eg, mens de store vinduespartier åbner rummet mod Horsens Fjord.
-

En vinduesplads med flere funktioner Under vinduet har FEINHAUS specialfremstillet en løsning, der forener en hyggelig siddeplads med praktisk opbevaring. Et lille frirum i køkkenet, hvor man kan slå sig ned og nyde udsigten over Horsens Fjord. I forgrunden ses vinkøleskabet fra Gaggenau, der er integreret i indretningen. To forskellige funktioner, som tilsammen understreger, hvordan selv de mindre områder kan udnyttes med omtanke.
-

Arkitektur i flere niveauer Fra trappen får man et anderledes blik på køkkenets indretning. Den hvide køkkenø står som et enkelt, markant element i det åbne rum, mens den rå beton og det transparente glasværn understreger boligens arkitektoniske linjer. I den sorte køkkenniche er emhætten fra Thermex diskret integreret over arbejdsområdet, så den ikke bryder skabsvæggens sammenhængende udtryk.
-

Den største anerkendelse for os er, når kunderne selv sætter ord på resultatet.
Charlotte & Kim om FEINHAUS: “Ord er overflødige. Resultatet taler for sig selv – derfor FEINHAUS!”
ARKITEKTEN BAG PROJEKTET Lundhild Arkitekter
Udforsk flere cases