FUNKTIONEL LUKSUS I ET TIDLØST DESIGN
I denne nybyggede funkisvilla er alle materialer nøje udvalgt, i husets badeværelser ønskede kunden funktionel luksus i et tidløst design.
For at understøtte linjerne i huset, har kunden ønsket et design, som faktisk ikke findes på markedet – derfor har vi specialdesignet, tegnet og bygget et FEINHAUS badeværelsesmøbel, for at kunne opfylde kundens ønsker til design.
Vi har navngivet designet: ”FEINHAUS-Classic” fordi det er et produkt af klassisk godt håndværk med et tidløst design.
-
Med sine enkle linjer fremstår møblet svævende og let i rummet. For at imødekomme kundens ønske har vi specialdesignet og produceret dette unikke badeværelsesmøbel. Møblet er fremstillet i massiv egetræ, hvilket sikrer både styrke og lang holdbarhed. Træets naturlige struktur og varme tone er bevaret og fremhævet gennem en let mat behandling.
-
Skufferne i “FEINHAUS Classic” er snedkereret lokalt i Horsens, et smukt eksempel på håndværk og funktionalitet. Skufferne er uden greb og her i stedet et grebsfrit design, som understreger det rene og strømlignede udtryk. Indersiden af skufferne er ligeledes forarbejdede med samme omhu som ydersiden og fremstår med en silkeblød finish.
-
Med et badeværelse som dette behøver du ikke besøge et spa for at forkæle dig selv. Det er her, wellness bliver en del af din dagligdag. Et sted, hvor du kan trække dig tilbage, finde ro og genoplade – lige dér, hvor du er allermest hjemme.
-
Dette badeværelsesmøbel kombinerer funktionalitet, holdbarhed og æstetik i en helstøbt løsning, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Det er et møbel, der både kan modstå daglig brug og samtidig kan hæve det visuelle udtryk i ethvert badeværelse med sin tidløse skønhed og håndværksmæssige kvalitet.
-
Skufferne er fingertappede. Denne præcise samlingsteknik sikrer en holdbar og stabil konstruktion, samtidig med det fremhæver træets naturlige skønhed.
Udforsk flere cases