NÅR MAN FORELSKER SIG I SORT

Gitte og Martin ønskede et køkken helt uden stål og med sort som gennemgående tema. Resultatet blev et unikt design, hvor JKE’s Nordic Modern i sort eg skaber varme og karakter, mens Nordic One’s minimalistiske linjer tilføjer elegance. Med sorte Fenix laminatbordplader, Marguina marmor og specialdetaljer som skjult emhætte og diskrete spots, blev deres vision fuldendt. Sammenhængen fortsætter i badeværelse og bryggers, hvor sort og grå danner en rød tråd i boligens moderne stil.

  • Over- og underskabe i Nordic One fra JKE skaber en ren og minimalistisk linje omkring kogesektionen. Den sorte Fenix laminatbordplade med sortbejdset trækant binder det hele smukt sammen.

  • Køkkenøen i Nordic Modern fra JKE i sort eg skaber blikfang med sine indfræsede greb og levende træstruktur, der føjer dybde og personlighed til designet.

  • Den matslebne sorte Marguina marmor med kontrastfyldte hvide årer er et eksklusivt valg, der giver koge- og skabssektionen et temperamentsfuldt og unikt udtryk.

  • Fra sorte linoleumsoverflader til trækanter og specialudvalgte materialer – hvert element i køkkenet er nøje afstemt for at skabe en helstøbt og stilren helhed.

  • Specialmalede sorte spots og en skjult emhætte bag overskabene fuldender det stringente, sorte køkkendesign med diskret og funktionel belysning.

  • Bryggerset fik JKE’s Nordic Basic i mørk grå, som med sin grebsfri løsning og stålbordplade blev et funktionelt og stilrent arbejdsrum.

  • Badeværelsesmøblet fra JKE Nordic One i sort eg tilfører rummet varme og dybde, mens det minimalistiske design skaber en rolig atmosfære.

Udforsk flere cases

Forrige
Forrige

Kontraster i samspil

Næste
Næste

Med søen som nabo