ARKITEKTENS EGET HJEM

Dår en arkitekt indretter sit eget hjem, er der en særlig bevidsthed om materialer, proportioner og samspillet mellem nyt og eksisterende. I denne bolig danner de rå murstensvægge, synlige træbjælker og lyse plankegulve rammen om et stringent køkken fra Multiform. De hvide, grebsfrie elementer står i kontrast til den mørke køkkenø, hvor træ og rustfrit stål tilfører indretningen karakter.

Resultatet er et køkken, der respekterer bygningens arkitektur og samtidig har sit eget tydelige formsprog.

  • De hvide, grebsfrie elementer fra Multiform danner en rolig baggrund for køkkenøen i røget eg, der med sin markante placering tilfører rummet karakter. Hvidevarerne fra Gaggenau er integreret i den høje skabsvæg, hvor deres karakteristiske design understreger køkkenets præcise linjer og eksklusive materialevalg. Kontrasten mellem de moderne køkkenelementer og bygningens oprindelige materialer giver køkkenet sin helt særlige identitet.

  • Materialerne definerer formen. Køkkenøen kombinerer det mørke træ med en bordplade i rustfrit stål, som giver en robust og praktisk arbejdsflade. Den integrerede spiseplads i træ tilfører en anden dimension til køkkenøen og skaber en naturlig overgang fra madlavning til ophold.

  • Konstruktionen bliver en del af designet. De hvide, grebsfrie elementer er monteret svævende på murstensvæggen, så gulvet fortsætter ubrudt under køkkenet. Den præcise afslutning af både fronter og gavle understreger det minimalistiske udtryk. En enkel konstruktionsmæssig beslutning med stor betydning for det samlede udtryk.

  • Kvaliteten i håndværket. Bag de stilrene fronter gemmer sig et håndværk, der fortjener at blive fremhævet. De massive træskuffer fra Multiform er samlet med traditionelle fingersamlinger – en konstruktion, der både sikrer styrke og vidner om omhu i fremstillingen. Det er en kvalitet, man måske ikke bemærker ved første øjekast, men som opleves, hver eneste gang en skuffe åbnes.

  • Lyset som en del af indretningen. De store glaspartier trækker dagslyset langt ind i rummet og fremhæver kontrasten mellem den mørke køkkenø og de lyse omgivelser. Køkkenets placering skaber en direkte forbindelse til spiseområdet og giver frit udsyn gennem boligen. Her er det ikke kun køkkenets udformning, men også dets placering i arkitekturen, der er afgørende for oplevelsen af rummet.

  • Arkitekturen sætter rammerne. Fra opholdsrummet opleves boligens arkitektur i et større perspektiv. De synlige træbjælker, de lyse gulve og de rå murstensvægge er gennemgående elementer, der giver boligen en tydelig identitet. Køkkenet er ikke indrettet som et selvstændigt rum, men som en integreret del af boligens åbne planløsning, hvor materialer og arkitektoniske linjer fortsætter på tværs af rummene.

  • Designet ned til mindste detalje. Arkitekten har selv specialudviklet trappen – fra placeringen af hvert enkelt trin til den integrerede belysning og de slanke stålwirer, der danner en diskret afskærmning. Resultatet er en trappe, hvor konstruktion, lys og materialer er tænkt som ét samlet arkitektonisk element.

     

  • En stærk vision – et personligt resultat. Arkitekt Jesper Spaabæk Therkildsen havde fra begyndelsen en klar vision for sit hjem. Gennem et tæt samarbejde og en løbende dialog har vi hos FEINHAUS haft fornøjelsen af at omsætte hans idéer til konkrete løsninger, hvor materialer, proportioner og udførelse er blevet nøje afstemt. De kompromisløse materialevalg, de præcise linjer og de specialtilpassede løsninger viser, hvad der kan opnås, når der er tænkt over både de store beslutninger og de små detaljer. For os har det været et samarbejde, hvor Jespers arkitektoniske vision og vores erfaring med specialtilpassede indretningsløsninger har suppleret hinanden. Godt design begynder med en stærk idé – det ekstraordinære resultat skabes i samarbejdet.

  • ”FEINHAUS har formået at omsætte mine idéer fra papir til virkelighed på en rigtig god måde. Jeg anbefaler til stadighed FEINHAUS på grund af kvaliteten, løsningerne og måden de følger op på projektet.”

    Arkitekt Jesper Spaabæk Therkildsen

Udforsk flere cases

Forrige
Forrige

Et rum skabt til ro og balance

Næste
Næste

Tro mod træet