Information


Klient

Signe og Morten

Sted

Horsens

Kategori

Køkken

Del

Unikakøkken

til villa med sjæl og charme


Signe og Morten værner om den ganske særlige sjæl, som deres skønne ældre villa i Horsens besidder. En charme, som afspejles på alle planer i deres personlige indretning af deres hjem.

Deres drømmekøkken skulle selvfølgelig udformes, så det passede perfekt ind i symbiosen mellem husets sjæl og Signe og Mortens karakterfulde indretningsstil. Og det lykkedes igennem et vidunderligt unikakøkken med mål og design nøje tilpasset både Signe og Morten og deres bolig.

Den smukke Ø fra Multiform i røget eg med fenix-sort laminatbordplade står i en stilfuld og velafbalanceret farvekontrast til de hvide elementer fra JKE. En smuk harmoni, der genspiller sig imellem rummets hvide vægge og den koksgrå væg bag kogesektionen.  Med den snedkerkvalitet og elegance, der kendetegner Multiforms kompromisløse design og udsøgte materialer, kombinerer Øen sin funktionalitet med et stærkt æstetisk udtryk. Fra sin fremtrædende plads fremstår Øen på magisk vis som det møbel, der på én og samme tid både adskiller og samler rummet omkring sig.

Køkkenet er et grebsfrit køkken, der giver smukke, glatte og ubrudte flader, hvilket passer perfekt til den enkelthed og de rene linjer, der kendetegner Signe og Mortens indretningsstil og skaber et skønt rum fuld af ro og overblik. Stilen er gennemført til mindste detalje – f.eks. i den elegante overgang fra Øens bordplade til den kvadratiske vask og i valget af den stilfulde vandhane. Endelig akkompagneres køkkenets exceptionelle FEINHAUS signatur på smukkeste vis af det nye sildebensparketgulv og det naturlige lysindfald fra de klassiske vinduer og glasdøren, som fuldender rummets udtryk.

Kontakt os og lad os mødes til en uforpligtende snak om dine køkkendrømme eller ønsker til et nyt badeværelse eller bryggers.